Boligstøtte
Boligstøtte er en fællesbetegnelse for boligydelse, boligsikring og lån til betaling af beboerindskud.
Den afgørende forskel mellem boligydelse og boligsikring er, at boligydelse ydes efter mere gunstige regler end boligsikring.
Boligydelse til pensionister
Har du fået tilkendt folkepension, kaldes boligstøtten for boligydelse.
Det gælder også, hvis du har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003.
Boligsikring
Hvis du ikke har fået tilkendt pension, eller din førtidspension er blevet tilkendt efter 1. januar 2003 kaldes boligstøtten boligsikring. Efterlønsmodtagere kan søge boligsikring.
Boligstøtte til lejebolig
Boligstøtte kan søges af alle i lejebolig. Boligstøtte til lejere ydes som tilskud.
Læs mere om boligstøtte til lejerbolig
Boligstøtte til andelsbolig og ejerbolig
Boligstøtte til ejerbolig og andelsboliger ydes kun som lån og kun, hvis du modtager folkepension, invaliditetsydelse, eller hvis du eller din ægtefælle er stærkt bevægelseshæmmet.
Læs mere om boligstøtte til andelsbolig her
Læs mere om boligstøtte til ejerbolig her
Skal jeg give besked, hvis min indtægt ændrer sig?
Er du blevet bevilget boligstøtte, behøver du ikke give Udbetaling Danmark besked, hvis din indtægt ændrer sig. Udbetaling Danmark får løbende besked fra Skat om ændringer i indkomsten og omberegner løbende.
Lån til betaling af beboerindskud
Læs mere om reglerne for lån til beboerindskud.
Få vores gratis nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrevet med tips til dit seniorliv og få automatisk besked, når der kommer nye regler om boligstøtte, folkepension og din økonomi som senior.