Frivilligt arbejde som pensionist eller efterlønner
Eksempler på frivillige sociale aktiviteter:
- Besøgsvennetjenester.
- Frivilligcentre og kontaktsteder.
- Rådgivninger, for eksempel telefonrådgivninger.
- Foreninger, der organiserer selvhjælpsgrupper.
- Støtte- og kontaktpersoner på frivillig basis.
- Krisecentre, for eksempel kvindekrisecentre.
- Ledsageordninger på frivillig basis.
- Sociale caféer, væresteder og andre samværsaktiviteter.
Hvis du vil deltage i frivillige aktiviteter eller ulønnet frivilligt arbejde i en forening, kan du tage kontakt til frivillighedskonsulenten i din kommune. Det gælder også, hvis du vil søger penge til frivillige sociale aktiviteter
De fleste kommuner har en kontaktperson eller eventuelt et frivilligcenter, som har en vejviser til de frivillige sociale organisationer og foreninger.
Som pensionist er der ingen begrænsning for, hvor mange timer du må lave frivilligt arbejde.
Må efterlønsmodtagere udføre frivilligt arbejde?
Hvis du udfører aktiviteter, som ikke kan sidestilles med almindeligt lønarbejde, kan du bruge lige så mange timer, du vil, uden at blive trukket i din efterløn.
Hvis du udfører frivilligt, ulønnet arbejde, der ville kunne udbydes som almindeligt lønarbejde, må du normalt arbejde op til 65 timer om måneden uden træk i din efterløn.
Kontakt altid din a-kasse, hvis du er på efterløn og vil lave frivilligt arbejde.
Mere information om frivilligt arbejde
Du kan læse mere om det frivillige sociale arbejde på Center for Frivilligt Socialt Arbejdes hjemmeside: www.frivillighed.dk
Faglige Seniorers krav til frivilligt arbejde:
- Må aldrig erstatte professionel arbejdskraft.
- Skal ikke handle om pleje.
- Skal give øget livsglæde for både giver og modtager.
- Er ikke noget man skal, men noget man gerne vil.
Frivilligt arbejde skal kendetegnes ved, at det er – frivilligt!
Spilleregler og aftale mellem frivillige og ansatte i den offentlige sektor
Få vores gratis nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev med tips til dit seniorliv og få automatisk besked, når der kommer nye regler om efterløn, folkepension og din økonomi som pensionist og efterlønner.