Livrente
Når du går på pension, laver pensionsselskabet en beregning af, hvor meget du kan få i livrente – Livrenten afhænger af, hvor meget du har sparet op.
Med livrenten får du udbetaling fra din pension resten af dit liv, uanset hvor gammel du bliver.
Fradrag for indbetaling: | Du får fradrag for indbetalingerne. |
Beskatning: | Du skal til betale indkomstskat af udbetalingerne dog ikke arbejdsmarkedsbidrag. Der trækkes årligt pensionsafkastskat på 15,3 % af afkastet. |
Udbetaling af opsparingen: | Du får udbetaling fra din pension resten af dit liv, uanset hvor gammel du bliver. |
Modregning i folkepensionen: | Udbetaling på mere end 95.800 kroner om året (2025) for enlige og 182.000 kroner om året (2025) samlet for gifte/samlevende modregnes sammen med anden indtægt i folkepension (pensionstillæg) og tillæg. |
Modregning i efterløn: | Ja. Forskellige regler afhængigt af, hvornår du er født. |
Loft over indbetaling: | Der er ikke noget loft. Du kan indbetale så meget, du vil. |
Hovedregler for hvornår pengene kan udbetales: | Tidspunktet, hvor du tidligst kan få pengene udbetalt, afhænger af, hvornår opsparingen er oprettet: Er livrenten oprettet før 1. maj 2007, kan du få den udbetalt, når du fylder 60 år. Er livrenten oprettet før 31. december 2017, kan du få den udbetalt fra 5 år før din folkepensionsalder. Er livrenten oprettet efter 1. januar 2018, kan du få den udbetalt 3 år før din folkepensionsalder. |
Opsparingen ved dødsfald
Dør du, når du er begyndt at få pengene udbetalt, går resten af opsparingen, som udgangspunkt, ikke til de efterladte.
Dog er det sådan, at i stort set alle pensionsselskaber er der lavet en garanti, som betyder, at en del af livrenten vil kunne udbetales til de efterladte. Undersøg med dit eget pensionsselskab, hvad der gælder der.
Få vores gratis nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev med tips til dit seniorliv og få automatisk besked, når der kommer nye regler om efterløn, seniorjob, folkepension og din økonomi som pensionist og efterlønner.