Arv

Hvis du vil bestemme, hvem der arver dig, skal du oprette et testamente. Gør du ikke det, går arven automatisk til dine tvangsarvinger (ægtefælle og livsarvinger).

Hvem er mine tvangsarvinger?

Dine tvangsarvinger er: ægtefælle og livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn m.v.).

Hvordan fordeles arv?

Hvis du har en ægtefælle og livsarvinger – børn eller efterkommere efter dine børn, arver din ægtefælle halvdelen og dine livsarvinger den anden halvdel. Arven fordeles i lige store dele til børnene. Det kaldes arvelodder.

Har du ingen ægtefælle, arver dine livsarvinger – børn eller efterkommere efter dine børn – det hele.

Er et barn død før dig, deler barnets eventuelle børn barnets arvelod.

Har du ingen livsarvinger, men en ægtefælle, arver din ægtefælle det hele.

Ved at oprette et testamente kan du ændre på fordelingen af arven.

Hvem arver, hvis jeg ikke har tvangsarvinger?

Hvis du er barnløs og ugift, eller hvis dine livsarvinger dør før dig, går arven videre i familien. Medmindre du bestemmer noget andet i et testamente.
Rækkefølgen er:

  1. Dine forældre – hvis de lever (2. arveklasse)
  2. Dine søskende – hvis de lever (2. arveklasse)
  3. Dine søskendes børn – hvis de lever (2. arveklasse)
  4. Dine bedsteforældre (3. arveklasse)
  5. Dine bedsteforældres børn – dvs. din farbror, morbror eller moster (3. arveklasse)

Fætre og kusiner er ikke arveberettigede efter dig, medmindre du har bestemt det i dit testamente. Har du ingen slægtsarvinger og heller ikke oprettet et testamente, arver staten alt, hvad du efterlader dig.

Hvad er tvangsarv?

Du bestemmer selv, hvem der skal arve efter dig. Men 25 procent af det, du efterlader dig, er tvangsarv, som dine tvangsarvinger skal have.

Resten kaldes friarv, som du kan testamentere, til hvem du vil. Det kan for eksempel være din samlever, venner eller velgørende foreninger.

Tvangsarvinger er: Ægtefælle og livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn m.v.).

Dine samlever, dine forældre, søskende, nevøer og niecer er ikke tvangsarvinger.

Har du ingen tvangsarvinger, bestemmer du selv, hvem der skal have alt, du efterlader dig. Det gælder for eksempel, hvis du er ugift og barnløs.

Hvem arver, hvis vi bor sammen og ikke er gift?

Når I bor sammen uden at være gift, har I ingen arveret efter hinanden. Det gælder uanset hvor mange år I har levet sammen og om I har børn sammen.

Hvis der ikke er noget testamente, er det børnene til den afdøde, der arver. Har den afdøde ingen børn, er det den afdødes øvrige familie, der arver. (2. eller 3. arveklasse)

Ejer I en bolig sammen, har den længstlevende dog ret til at købe den afdødes andel af huset af boet.

Ved at oprette et testamente kan I bestemme, at længstlevende arver op til 87,5 procent af, hvad den først afdøde efterlader sig, hvis I efterlader jer livsarvinger. Efterlader I ikke livsarvinger, kan I skrive i jeres testamente bestemme, at samleveren skal arve 100 % efter førstafdøde.

Hvor meget skal man betale i boafgift?

Boafgift hed tidligere arveafgift.

  • Ægtefæller og registrerede partnere:  0 procent i boafgift.
  • Livsarvinger (børn, børnebørn m.v.) og livsarvingers ægtefæller: 15 procent i boafgift.
  • Forældre: 15 procent i boafgift.
  • Andre arvinger: Op til 36,25 procent i boafgift.
  • Velgørende foreninger: 0 procent i boafgift.

Boafgift samlevende

Har I boet sammen i mere end 2 år på samme folkeregisteradresse, skal I betale boafgift på 15 procent.

Har I børn sammen, er boafgiften 15 procent.

Har I ingen børn sammen eller boet sammen i kortere end 2 år, skal I betale op til 36,25 procent i boafgift.

Boafgift stedbørn

Stedbørn skal betale 15 procent i arveafgift.

Boafgift plejebørn

Plejebørn skal betale 15 procent i arveafgift, hvis stedbarnet har levet sammen med afdøde i 5 sammenhængende år, inden barnet fyldte 15 år, og højst en af plejebørnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet..

Er dette ikke tilfældet, skal der betales op til 36,25 procent i boafgift.

Hvor meget er bundfradrag for arv?

Der er et bundfradrag på 295.300 kroner pr. bo (2019), hvor der ikke skal betales boafgift.

Hvad er uskiftet bo?

Hvis din ægtefælle dør, har du mulighed for at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at du overtager din afdøde ægtefælles formue og ejendele, uden at du skal skifte med din afdøde ægtefælles livsarvinger. De vil først modtage deres arv, når du dør.

Afdødes særbørn skal give samtykke til at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Hvis du gifter dig igen eller misbruger det uskiftede bo, skal boet skiftes.

Det er kun ægtefæller, der kan sidde i uskiftet bo. Samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo. Er du samlevende, bør I altid overveje at tale med en advokat om testamente.

Få et gratis testamente og aftale om uskiftet bo

Er du medlem af et FH-forbund (tidligere LO), kan du gratis oprette testamente, aftale om uskiftet bo og andre vigtige juridiske dokumenter hos TestaViva. Det gælder også, hvis du er pensionistmedlem.

Opret gratis:

  • Testamente
  • Samtykke til uskiftet bo
  • Begunstigelseserklæring

Du kan også få op til 5 timers gratis juridisk rådgivning om året hos TestaViva.

Opret testamente og andre juridiske dokumenter her

Pensioner og livsforsikringer

Udbetalinger fra pensioner og forsikringer går som udgangspunkt uden om boet

Du kan ikke skrive i dit testamente, hvem der skal modtage udbetalinger fra dine pensioner og forsikringer.

Du skal henvende dit til dit pensionselskab og forsikringsselskab, hvis du ønsker at ændre begunstigelsen.

Har du ikke indsat en begunstiget i din pension eller forsikringen, vil den blive udbetalt til ”nærmeste pårørende”.

Nærmeste pårørende er for ordninger oprettet efter 1. januar 2008

  1. Ægtefælle
  2. Samlever, som man har boet sammen med i mere end 2 år eller har barn sammen med
  3. Livsarvinger
  4. Arvinger i henhold til loven/testamente

Nærmeste pårørende for ordninger oprettet før 1. januar 2008

  1. Ægtefælle
  2. Livsarvinger
  3. Arvinger i henhold til loven/testamente

Få vores gratis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrevet med tips til dit seniorliv og få automatisk besked, når der kommer nye regler om arv, testamente, folkepension og din økonomi som pensionist.

  • Var denne tekst brugbar?
  • Ja   Nej