Fastholdelsesfleksjob for seniorer
Hvis du er nedslidt eller bliver ramt af sygdom eller ulykke, kan et fleksjob være en god mulighed for at fortsætte på din arbejdsplads.
Kan jeg få fastholdelsesfleksjob?
Du kan søge om fastholdelsesfleksjob, når:
- Du har under 6 år til din folkepensionsalder.
- Din arbejdsevne er varigt nedsat i væsentligt omfang.
Du skal søge fleksjob på jobcentret i din kommune, som skal behandle din ansøgning hurtigt. Vurderingen skal ske ud fra din lægejournal og din sociale og arbejdsmæssige situation. Hensigten er at fastholde nedslidte ansatte på arbejdsmarkedet gennem en hurtig sagsbehandling.
Hvor længe kan jeg fortsætte i mit seniorfleksjob?
Dit fleksjob ophører ved folkepensionsalderen og kan ikke forlænges.
Du kan fortsætte i et almindeligt deltidsjob og samtidig få din folkepension.
Økonomi på fastholdelsesfleksjob
Når du ansættes i et fleksjob, får du løn fra din arbejdsgiver for de arbejdstimer, du er på arbejdspladsen. Derudover får du fleksløntilskud.
Din økonomi bliver derfor bedre end ved overgang til seniorpension, som ofte kan være alternativet.