Fleksydelse
Fleksydelse er en efterlønslignende ordning for personer i fleksjob. Den kan gives til personer med en varig begrænsning i arbejdsevnen, og som ikke kan få eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.
Hvor meget kan jeg få i fleksydelse?
Din fleksydelse afhænger af din alder, og hvornår du starter på fleksydelse.
Fleksydelsen beregnes på grundlag af dine pensioner og din indkomst. Du kan aldrig få mere i fleksydelse end din gennemsnitlige indkomst de sidste 12 måneder, før du starter på fleksydelse.
Hvis den beregnede fleksydelse er under 100 kroner om måneden (2024), får du ikke udbetalt noget.
Se satser før skat:
Født | Start på fleksydelse | Højeste beløb |
01-01-1956 til 30-6-1959 | mellem 3 og 5 år før folkepensionsalderen | 222.168 kroner (2024) |
01-01-1956 til 30-06-1959 | indtil 3 år før folkepensionsalderen | 244.140 kroner (2024) |
efter 30-6-1959 | indtil 3 år før folkepensionsalderen | 244.140 kroner (2024) |
Udbetaling Danmark kontakter dig, 3 måneder før du når din fleksydelsesalder, for at høre, om du vil ansøge om at overgå til fleksydelse.
Få vores gratis nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrevet med tips til dit seniorliv og få automatisk besked, når der kommer nye regler om fleksydelse, folkepension og din økonomi som pensionist.