Digital selvbetjening på sundhed.dk

Som borger har du mange muligheder for digital selvbetjening på hjemmesiden www.sundhed.dk. Du kan få adgang til en lang række personlige tjenester og data som fx din journal fra sygehus – e-journal.

Du kan også finde generel information om sundhed, sygdom og patientrettigheder fra det offentlige.

Dine personlige tjenester på sundhed.dk

Du skal logge på med NemID for at se dine personlige oplysninger på sundhed.dk.

Du kan blandt andet se:

  • Din sundhedsjournal:  Et samlet overblik over de seneste oplysninger registreret om dig vedrørende behandlinger, medicin, lægemiddelallergier m.m.
  • Journal fra sygehus (e-journal): Adgang til dine personlige journaloplysninger fra de offentlige sygehuse i Danmark.
  • Journal fra egen læge og speciallæger (p-journal)
  • Medicinkortet: Se hvilken medicin, du har fået ordineret af din læge og købt på recept på apoteket.
  • Konsultationer hos læge m.fl.:  En oversigt over de besøg, du har haft hos din praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut m.fl.
  • Behandlinger på sygehuse:  En oversigt over alle de sygehuskontakter, du har haft til danske sygehuse.
  • Min log: Hvem der har set dine personlige oplysninger på sundhed.dk, og hvilke oplysninger de har set.

Flere informationer om sundhed på sundhed.dk

Gå på opdagelse på sundhed.dk ved at besøge noget af det mest populære indhold på portalen:

  • Patienthåndbogen: Et opslagsværk med mere end 3.000 artikler om symptomer og sygdomme
  • Find behandler: Find en læge, tandlæge eller sygehusafdeling
  • Sundhedstilbud: Kommunale og regionale sundheds- og forebyggelsestilbud fra hele landet
  • Kvalitet i behandlingen: Resultater fra undersøgelser om kvaliteten i behandlingen på de offentlige sygehuse
  • Patientnetværk: Mulighed for at udveksle erfaringer med andre patienter

 

Du finder det hele på: www.sundhed.dk

  • Var denne tekst brugbar?
  • Ja   Nej