Hvad sker der med min Facebookprofil, når jeg dør?
Når vi dør, forsvinder vores digitale konti ikke automatisk. Vi risikerer at leve videre som digitale spøgelser, hvis ikke vores pårørende får lukket vores konti.
En Facebookprofil kan blive slettet eller omdannet til en mindeside for den afdøde. Afdøde kan have valgt en eftermælekontakt eller selv have valgt, hvad der skal ske med kontoen.
Når en Facebookprofil laves om til et mindesmærke, bevarer man profilen, men foran
navnet på profilen vil der stå: ”Til minde om”.
For at få lov til at slette en afdøds Facebookkonto eller omdanne den til et mindesmærke
skal du dokumentere, at du er et nært familiemedlem eller bestyrer af dødsboet. Du skal også bruge et billede af en dødsannonce, dødsattest, nekrolog eller anden dokumentation, som bekræfter dødsfaldet.
- På www.seniorhåndbogen.dk/luksocialemedier har vi samlet links, så du nemt
kommer til de sider, hvor du kan lukke en afdøds konto på Facebook, X (tidligere
kendt som Twitter), Instagram, LinkedIn, G-mail, Yahoo-mail, Outlook og Hotmail.
Eftermælekontakten kan ikke:
- Se dine beskeder.
- Logge på din konto.
- Fjerne eller ændre tidligere opslag.
- Fjerne venner eller sende nye venneanmodninger.
Klik her, og vælg, hvem der skal være din eftermælekontakt.
Når du har valgt en eftermælekontakt, får du en årlig påmindelse fra Facebook.
Du kan også vælge, om din eftermælekontakt må få tilladelse til at downloade en kopi af det, du har delt på Facebook.
Hvordan fortæller man Facebook om et dødsfald?
Facebook har en blanket, hvor familien kan informere dem om et dødsfald.
Samtidig skal man vælge, om profilen skal ændres til et mindesmærke eller slettes.
Et foto eller en scannet version af dødsattesten er den bedste dokumentation. Du skal også dokumentere, at du er et nært familiemedlem eller bestyrer af dødsboet.
Få vores gratis nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev med tips til dit seniorliv, og få automatisk besked, når der kommer nye regler om efterløn, folkepension og din økonomi som pensionist og efterlønner.