Udbetaling Danmark

Udbetaling af folkepension, førtidspension, boligstøtte og varmetillæg fra din kommune sker via Udbetaling Danmark. Det er også hos Udbetaling Danmark, du skal søge om helbredstillæg, opsat pension, delpension og international pension.

Kontakt til Udbetaling Danmark

Skal du i kontakt med Udbetaling Danmark, sker det bedst telefonisk. Skriver du en mail til Udbetaling Danmark, kan du forvente en svartid på op til 20 dage.

Udbetaling Danmark er rent fysisk placeret i seks centre rundt om i landet: Frederikshavn, Holstebro, Haderslev, Hillerød, Lillerød og Vordingborg, men du kan ikke kontakte dem ved personligt fremmøde.

Har du behov for vejledning for eksempel til at bruge internet og MitID, kan du kontakte din kommunes borgerservice.

Ring til Udbetaling Danmark

Telefontider
Mandag – onsdag8.00 – 16.00
Torsdag8.00 – 17.00
Fredag8.00 – 15.00

Folkepension, varmetillæg, førtidspension og seniorpension:
70 12 80 61

Tidlig Pension: 70 12 80 94

Boligstøtte: 70 12 80 63

Delpension: 70 12 80 82

Udenlandsk pension, hvis du har arbejdet i udlandet.
Telefon +45 70 12 80 54 (mandag-fredag klokken 10-14)

International pension, hvis du bor i udlandet eller vil flytte til udlandet.
Telefon +45 70 12 80 55 (mandag-fredag klokken 10-14)

Mail til Udbetaling Danmark

Du kan ikke sende en almindelig mail til Udbetaling Danmark. Hvis du vil skrive til Udbetaling Danmark skal du bruge Digital Post, hvor du logger dig på med MitID.

Her finder du link til at sende Digital Post til Udbetaling Danmark

Forvent en svartid på op til 20 dage.

Informationer på www.borger.dk

På hjemmesiden www.borger.dk finder du regler og ansøgningsskemaer, når du skal søge folkepension, boligstøtte, varmetillæg og andre ydelser.

Du kan ringe til borger.dk, hvis du har behov for hjælp til at finde information eller har brug for hjælp til selvbetjening.

Telefon 70 10 18 81.

Telefontid hverdage klokken 8-20 samt weekend og helligdage klokken 10-16. De enkelte områder kan have kortere telefontid.

Få vores gratis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev med tips til dit seniorliv og få automatisk besked, når der kommer nye regler om efterløn, folkepension og din økonomi som pensionist og efterlønner.

  • Var denne tekst brugbar?
  • Ja   Nej