Pensionsopsparing
Hvordan kan jeg indbetale til pensionen, så jeg kan få mest i pensionstillæg?
Det er ikke lige meget, hvordan du sammensætter indbetalingerne til din pensionsordning. For det kan have indflydelse på modregningen i dit pensionstillæg, når du begynder at få folkepension.
Det er også vigtigt, hvis du lever sammen med en anden, at der er en balance mellem, hvordan I som par sparer jeres penge op, og hvordan I tænker hinanden ind i den situation, at den ene dør tidligt.
Her er 3 overvejelser i forhold til dine indbetalinger:
Aldersopsparing
Mange sparer primært op i ratepension og livrente og intet eller for lidt i aldersopsparing. Det er især en fejl, hvis du ikke betaler topskat. Det er nemlig primært topskatteyderen, som har fradragsmæssig fordel ved indbetaling til ratepension og livrente.
Livrente
Du kan betale for meget eller for lidt ind på livrente. Det er blandt andet relevant i forhold til din ægtefælle. Hvis den ene af jer stort set kun har opsparing i livrente og den anden kun i aldersopsparing og ratepension samt frie midler, så bliver det et problem, når en af jer dør.
Hvis personen med fleste penge i livrente dør først, forsvinder en væsentlig del af parrets fælles pensionsopsparing. Derfor er det vigtigt, at der er en balance mellem, hvordan par sparer deres penge op, og at de tænker hinanden ind, i forhold til hvordan den anden er stillet, hvis den ene dør tidligt.
Ratepension
Ratepension kan udbetales i 10 til 30 år. Inden du aftaler, hvor mange år din ratepension skal strække sig over, bør du undersøge, hvad der bedst kan betale sig for dig.
Hvis du får ratepensionen udbetalt over en 10-årig periode, kan du komme over grænsen for modregning i pensionstillægget. Du ender dermed at få mindre i pensionstillæg.
Kan jeg gå ned i tid og få pension samtidig?
Ja, det kan du godt. De fleste pensionsselskaber giver mulighed for, at du kan gå på delpension.
De konkrete muligheder varierer fra pensionsselskab til pensionsselskab og hvordan din pension er sammensat. Derfor skal du kontakte dit pensionsselskab og få et overblik over, hvad der er bedst for dig. Men den overordnede gyldne regel er at starte på livrenten og vente med ratepensionen.
Se her hvad pensionsselskaberne/pensionskasserne tilbyder.
ATP
Udbetaling af ATP Livslang Pension kan sagtens kombineres med fortsat arbejde. Arbejder man efter, at udbetalingerne af ATP Livslang Pension er påbegyndt, bliver den eventuelle fortsatte indbetaling til ATP løbende anvendt til at forhøje udbetalingerne. Uanset om man arbejder efter folkepensionsalderen eller ej, kan man vælge at udskyde sin udbetaling af ATP Livslang Pension.
PFA Pension
Tre scenarier afhængig af overenskomst og arbejdsgiver: Delpension (kunden har både ind- og udbetaling på samme pensionspolice, og delpensionen beregnes i forhold til den tid, som arbejdstiden reduceres med), seniorordning (pensionsindbetalingen kan nedsættes til en lavere andel af lønnen, således at man ved nedsat tid lønkompenserer via en lavere pensionsindbetaling) og seniordeltid (pensionsindbetalingen fastholdes ud fra hidtidige løn, og det er alene lønnen der nedsættes i forhold til deltiden).
Velliv
I Velliv har kunderne mulighed for at kombinere pensionsudbetaling og samtidig fortsat erhvervstilknytning. De nærmere vilkår og kombinationen af dette sker efter forudgående rådgivning.
Danica Pension
Fleksible muligheder for udbetaling. Kunder begynder typisk med at få penge fra en livrente så tidligt som muligt. Nogle kunder har opsparing på en almindelig konto i banken eller friværdi i deres bolig, og de midler kan også bruges til at dække, at man går ned i tid på arbejde.
AP Pension
Kunder, der ønsker at gå på nedsat tid, kan vælge at starte udbetaling af deres opsparinger på forskellige tidspunkter. For eksempel først udbetalingen af deres aldersopsparing eller ratepension og så vente med udbetalingen af en livrente. De kan justere udbetalingsperioden på alderspensionen eller ratepensionen inden for lovens rammer, så det passer bedre i størrelse, når der fortsat er en lønindtægt.
PensionDanmark
Her kan medlemmer normalt begynde deres pensionsudbetalinger tre år før deres folkepensionsalder – eller i visse tilfælde endda tidligere. De kan få udbetalt, som det passer dem, for eksempel den livsvarige pension og ratepensionen på forskellige tidspunkter. Eller få aldersopsparingen udbetalt i portioner.
Sampension
De fleste har mulighed for at gå ned i tid og kombinere arbejdsliv med en pensionsudbetaling. Typisk kan man få delpension svarende til nedgangen i tid: Går man for eksempel 20 procent ned i tid, så kan man bruge 20 procent af sin opsparing på delpension. Man kan maksimalt få udbetalt op til 1/3 af sin opsparing. Delpension medfører ikke omkostninger for kunderne.
Industriens Pension
Medlemmer kan sagtens fortsætte med at arbejde og samtidig tage helt eller delvist hul på pensionsopsparingen. Det kan designes på mange måder, og de forskellige opsparingsformer – aldersopsparing, ratepension og livslang pension – behøver eksempelvis ikke at blive sat i gang samtidig. Derudover kan aldersopsparingen også deles op og udbetales på flere måder.
Nordea Pension
Det er muligt for både ratepension og livrente at starte udbetaling, samtidigt med at der fortsat indbetales pensionsbidrag. Kunderne kan vælge en specifik sum af opsparingerne, de vil starte udbetaling af.
PenSam
Fleksible muligheder ved delvis tilbagetrækning, afhængig af personens pensionsudbetalingsalder, og hvilke pensionsopsparingsprodukter der er tilknyttet. Det er for eksempel muligt at starte udbetaling af ratepension og dermed finansiere en nedgang i arbejdstid og få hel eller delvis udbetaling fra aldersopsparing til køb af større forbrugsgoder og gemme den løbende alderspension, til man overgår til fuldtidspensionist.
PKA
Der er mulighed for delpension, hvis man vil gå ned i tid. Man kan også sætte sin pension på pause, hvis man vil tilbage i arbejde i en periode. Endelig kan man spare op på en privat pensionsordning i PKA som et supplement til arbejdsmarkedspensionen.
P+
Medlemmer kan frit vælge, om de vil supplere deres løn med en udbetaling fra deres pension, hvis de går ned i tid og har nået den alder, hvor de kan få udbetalt deres pension. Medlemmer, der er offentligt ansat, kan få udbetalt op til 33 procent af deres opsparing. Privatansatte medlemmer har mulighed for at vælge en højere procentsats.
Lærernes Pension
Generelt har man mulighed for at få delpension, som svarer til, hvor meget man går ned i tid på sit arbejde. Hvornår man kan påbegynde udbetalingen, afhænger blandt andet af, hvornår man er indtrådt i ordningen, så for nogle vil det være fra 60 år, og for andre 5 eller 3 år før folkepensionsalderen
AkademikerPension
Medlemmerne bestemmer selv, om deres pension skal blive udbetalt helt eller delvist. Går de eksempelvis ned på at arbejde halvtids, kan de få 50 % delpension.
Pædagogernes Pension
Medlemmerne kan nemt anvende dele af pensionen til at trappe ned i tid. De kan bruge såvel deres aldersopsparing, ratepension eller dele af den livsvarige pension. Valget kan træffes kun få uger før pensionering.
Lægernes Pension
Der kan fås delpension ved nedsættelse af arbejdstiden med mindst 20 % og højst 33 %. Det kan ske fra den tidligste pensionsudbetalingsalder. Medlemmet oplyser den procentsats, arbejdstiden nedsættes med. Herefter beregnes delalderspensionen med samme procentsats. En delpension kan maksimalt udgøre 33 procent, også hvis medlemmet for eksempel er gået på halv tid.
Norli
Kunder kan sagtens starte udbetaling fra deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, samtidig med at de stadig arbejder. Arbejdsgiveren skal blot give samtykke til det først.
Kan jeg lægge mine pensioner fra forskellige selskaber sammen?
Hvis du har gamle pensionsopsparinger, der ikke længere bliver indbetalt på, kan det være en god idé at samle pensionerne, så du undgår unødvendige gebyrer og får et bedre overblik over pensionerne.
Som tommelfingerregel gælder, at jo mindre pensionen er, jo mere oplagt er det at lægge den sammen med en anden pensionsopsparing
For det meste kan det godt lade sig gøre at overflytte pension fra et selskab til et andet. Men der kan være særlige ordninger, som gør det dyrt og besværligt.
En ny lov fra 1. januar 2024 – “en flytterettighed” – gør det nemmere at sammenlægge ordninger med forskellige aldre for udbetaling af pensionen.
Hvornår kan jeg tidligst få udbetalt min pensionsopsparing?
Det er din fødselsdato, og hvornår du oprettede din pensionsopsparing, der afgør, hvornår du kan starte udbetaling af din pension.
Din ret til at starte udbetaling fra en pensionsordning afhænger af 2 vigtige ting:
- Hvornår er din pensionsordning oprettet? Det bestemmer din pensionsudbetalingsalder.
- Hvornår er du født? Det bestemmer din folkepensionsalder.
På pensionsinfo.dk kan du få en samlet oversigt over dine pensionsordninger. Her kan du også se, hvornår du tidligst kan få dem udbetalt.
Udbetaling i forhold til, hvornår du har oprettet din pensionsordning
| Hvornår er din pension oprettet? | Hvornår kan den blive udbetalt fra? |
| Før 1. maj 2007 | Når du fylder 60 år |
| Mellem 1. maj 2007 og 31. december 2018 | 5 år før din folkepensionsalder |
| Efter 1. januar 2019 | 3 år før din folkepensionsalder |
Særlige regler, hvis du er født efter 30. juni 1960
For nogle årgange er pensionsudbetalingsalderen ikke fastsat som 3 år før folkepensionsalderen, men fastsat i pensionsbeskatningsloven
Født til og med den 31. december 1958: 60 år
Født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959: 60 ½ år
Født i perioden fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959: 61 år
Født i perioden fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960: 61 ½ år
Folkepensionsalder i forhold til, hvornår du er født
| Fødselsdag | Pensionsalder |
| 1/7/1955 – 31/12/1962: | 67 år |
| 1/1/1963 – 31/12/1966: | 68 år |
| 1/1/1967 – 31/12/1970: | 69 år |
| 1/1/1971 – 31/12/1974: | 70 år * |
| 1/1/1975 – 31/12/1978: | 71 år * |
| 1/1/1979 – eller senere: | 72 år * |
* Folkepensionsalderen fastsættes ved lov og vil blive reguleret hvert 5. år. Næste gang alderen bliver reguleret er i 2025.
Kan det betale sig at spare ekstra op til pension?
Det er der ikke et entydigt svar på.
15 år før din pensionsalder vokser gevinsten ved at betale ekstra ind til pension, og 5 år forinden bliver det endnu bedre, men du risikerer, at det hele og mere til forsvinder igen.
Du risikerer at blive modregnet i folkepensionstillæg og miste andre goder i pensionsalderen.
Derfor skal du bede dit pensionsselskab eller en uvildig rådgiver om at beregne, om det kan betale sig for dig.
Kan jeg blive ved med at indbetale på min pension?
Ja, du kan fortsætte med at indbetale til ratepension hele livetog dermed også efter, du er begyndt at modtage folkepension og få udbetalt pension fra dine pensionsordninger.
Indbetaling til ratepension kan betyde, at du får mere i folkepensionstillæg. Indskud til ratepension trækker nemlig ikke bare fra i skattebetalingen, men også i grundlaget for beregning af pensionstillæg.
Pension er ikke et bare enten indbetaling eller udbetaling. Du kan både få pension ud og indskyde samtidig.
Kan jeg trække indbetalinger til pension fra i skat?
Ja, du kan få fradrag, når du indbetaler til ratepension, ophørende livrente og livsvarig livrente.
Hvor meget du kan få fradrag for, afhænger af
- hvem der indbetaler (arbejdsgiver eller dig selv).
- hvornår i dit liv du indbetaler.
- hvilken ordning du indbetaler til.
Hvilke typer pension går videre til mine efterladte?
Ratepension og aldersopsparing går videre til dine efterladte, hvis du ikke har fået det hele udbetalt før din død.
Mange selskaber har også en sikring på livsvarige pensioner, der også kaldes livrente. Det vil sige, at så længe du ikke har sat gang i udbetalingen af en livsvarig pension, så får de efterladte ved dødsfald hele opsparingen. Det gælder blandt andet hos Industriens Pension.
Det er derfor en god idé at tjekke, om der er sådan en sikring på din ordning. Det kaldes depotsikring i nogle selskaber.
Også efter udbetalingerne er sat i gang på livsvarige ordninger, kan du sikre de efterladte ved at købe en garanti, så de efterladte får et beløb.
Er jeg tvunget til at bruge af min pension, hvis jeg får kontanthjælp?
Ja, reglerne er, at det kan du blive tvunget til.
Har du været på kontanthjælp i mere end 6 måneder, og har du en pensionsopsparing på mere end 50.000 kroner, kan du blive pålagt at tvangshæve din pension og leve af den, inden du igen kan få støtte.
Der kan ikke udbetales kontanthjælp, hvis du selv eller din ægtefælle har formue på mere end 10.000 kroner. Det gælder formue som penge, værdier, sommerhus og bil – samt større friværdi i egen bolig.
Derudover medtages efter 6 måneder også formue, som er øremærket til udbetaling, efter man har forladt arbejdsmarkedet. Det kan være kapitalpension, aldersopsparing og anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, samt livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.
Nye regler på vej
Vær opmærksom på, at det er aftalt at ophæve kravet om, at kontanthjælpsmodtagere skal hæve arbejdsgiverindbetalte pensioner med tilbagekøbsret. Det er også aftalt, at formuegrænsen for kontanthjælpsmodtagere hæves fra 10.000 kroner for enlige og 20.000 kroner for ægtepar til henholdsvis 15.000 kroner og 30.000 kroner. Ændringerne forventes at træde i kraft i sommeren 2025.
Det fremgår af en aftale mellem en række partier i oktober 2023 om en ændring af reglerne om kontanthjælp. Du kan se kontantshjælpsreformen her.
Gratis pensionstjek
Faglige Seniorer og rådgivningsfirmaet Penly har et samarbejde, der giver dig mulighed for at bestille en gratis gennemgang af dine pensioner med en uvildig rådgiver.