Personlig tillægsprocent

Personlig tillægsprocent

Den personlige tillægsprocent bruges, når der skal beregnes:

Udbetaling Danmark beregner din personlige tillægsprocent i forbindelse med beregningen af din pension.

Din personlige tillægsprocent kan du se på borger.dk.

Hvis den for eksempel er 65 procent, vil du kun kunne få den hjælp, der svarer til 65 procent af Udbetaling Danmarks bevilling.

Her kan du set satser for enlige og par og beregne din personlige tillægsprocent.

Personlig tillægsprocent som enlig

Hvis du er enlig, er din personlige tillægsprocent 100, når du ikke har mere end 35.100 kroner om året (2024) i indtægt ud over folkepensionen. Her ses bort fra en arbejdsindtægt på 122.004 kroner om året (2024) (bundfradrag).

Har du indtægter udover 35.100 kroner om året (2024), nedsættes tillægsprocenten med ét procentpoint for hver 583 kroner (2024), du tjener. Der sker altså en gradvis nedtrapning af den personlige tillægsprocent, indtil den er 0 ved indtægter udover folkepensionen på mere end 93.400 kroner om året (2024) for enlige.

Formue har ingen betydning for beregning af din personlige tillægsprocent.

Enlig
Beregn personlig tillægsprocent her

Se reglerne for, hvornår du er “reel enlig”

Personlig tillægsprocent som ægtepar og samlevende

Din personlige tillægsprocent er 100, når du har mindre end 69.400 kroner om året (2024) i indtægt udover folkepensionen.

Når indtægten beregnes, medtages alle jeres indtægter, dog ikke din partners løn og din løn op til 122.004 kroner om året (2024) (bundfradrag).

Har du indtægter udover 69.400 kroner om året (2024), nedsættes tillægsprocenten med ét procentpoint for hver 1.177 kroner (2024), du har i indtægt. Ved indtægt på mere end 187.100 kroner om året (2024) bliver din tillægsprocent 0.

I skal begge have beregnet en personlig tillægtsprocent, og den kan være forskellig, fordi man fra 1. januar 2023 ser bort fra partnerens arbejdsindkomst i beregningen.

Par
Beregn personlig tillægsprocent her

Indtægter som påvirker den personlige tillægsprocent

Indtægter kan være:

  • Indkomst ved personligt arbejde, det vil sige løn, honorar mv. ud over det særlige bundfradrag for folkepensionister eller efterløn der bliver udbetalt og beskattet efter overgang til folkepension.
  • Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, for eksempel ratepension.
  • Underholdsbidrag og andre løbende ydelser, for eksempel erstatninger.
  • Anden indkomst ud over folkepensionen, du skal betale skat af.
  • Positiv kapitalindkomst.

Få vores gratis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev med tips til dit seniorliv, og få automatisk besked, når der kommer nye regler om personlig tillægsprocent, folkepensionist og din økonomi som senior.

  • Var denne tekst brugbar?
  • Ja   Nej