Hvor meget må man have i formue som pensionist?

Din formue har betydning for, hvor meget du kan få i ældrecheck og helbredstillæg.

Den har ingen betydning for din øvrige pension. Dog er der en særlig formuegrænse for boligstøtte.

Din likvide formue opgøres hvert år den 1. januar.

Hvad er likvid formue?

Mange pensionister spørger “hvor meget må jeg have i banken som pensionist?”. Svaret er, at man ser på hele din likvide formue, og ikke kun, hvad du har i banken.

Når man skal opgøre din formue, kigger man på:

  • Hvor meget du har stående på din bankkonto.
  • Hvad du har af kontanter (kontant beholdning).
  • Værdien af aktier, obligationer, investeringsbeviser og andre værdipapirer.
  • Om du har en kassekredit med sikkerhed i fast ejendom.

Det kaldes samlet din likvide formue.

Dette tæller ikke med i din likvide formue:

  • Almindelig kassekredit, som ikke har sikkerhed i fast ejendom.
  • Fast ejendom.
  • Bil, campingvogn m.v.
  • Ting, du ejer, for eksempel et værdifuldt arvestykke.
  • Opsparing hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond, arbejdsmarkedspension, aldersopsparing og lignende pensionsordninger.

Din pension fra 31. december tæller ikke med

Udbetaling Danmark medregner ikke den pension og ATP, som udbetales 31. december, når de opgør din likvide formue.

Hvis du vil være 100 % sikker på, hvad der medregnes i din likvide formuen, kan du gå ind på borger.dk den 1. januar og oplyse din likvid formue. Ellers bruger Udbetaling Danmark oplysningerne fra Skattestyrelsen.

Hvad betyder formue for ældrechecken?

For at du kan få ældrecheck, må din likvide formue højst være:

Enlig: 99.200 kroner (2024)

Par tilsammen: 99.200 kroner (2024)

Beregn, hvor meget du kan få i ældrecheck.

Hvad betyder formue for helbredstillæg?

For at du kan få helbredstillæg, må din likvide formue højst være:

Enlig: 99.200 kroner (2024)

Par tilsammen: 99.200 kroner (2024)

Beregn, hvor meget du kan få i helbredstillæg.

Få vores gratis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev med tips til dit seniorliv, og få automatisk besked, når der kommer nye regler om folkepension og din økonomi som pensionist.

  • Var denne tekst brugbar?
  • Ja   Nej