Kan førtidspensionister få pensionistrabat?
Nogle museer, biografer, forlystelser og virksomheder giver pensionistrabat eller aldersrabat.
Hvert sted bestemmer selv, om de vil give rabat, og hvem der kan få rabatten.
Det betyder, at nogle steder med pensionistrabat ikke giver rabat til førtidspensionister, seniorpensionister og pensionister på tidlig pension.
Men der hvor der også er rabat til pensionister under 67 år, er der behov for bevis for, at man er pensionist. Der kan du bruge pensionistbeviset, DSB legitimationskortet eller anden dokumentation.
Nogle kommuner tilbyder, at pensionister kan få et pensionistbevis. Det kan for eksempel bruges som dokumentation i forbindelse med pensionistrabatter.
Der er ikke billede på pensionistbeviset.
Pensionistbevises kan fås i Borgerservice i de kommuner, som tilbyder kortet.