Hvordan optjener man tjenestemandspension?

Tjenestemænd optjener løbende pensionsalder under hele ansættelsen. Personer ansat før 1. januar 2012, optjener dog først pensionsalder fra det fyldte 25 år.  Ved fuldtidsansættelse optjenes fuld pensionsalder, det vil sige 1 års ansættelse svarer til 1 års pensionsalder.

Ved deltidsansættelse, vil der tilsvarende kun optjenes forholdsmæssig pensionsalder.  Er deltidsansættelsen for eksempel på 2/3, vil der kun blive optjent 8 måneders pensionsalder på et års ansættelse.